Lønkonsulent til Baker Tilly i Odense
Er du skarp til lønadministration og klar til at gøre en forskel for en bred kundekreds? Trives du i en rolle med både ansvar og sparring – og med fokus på god stemning i hverdagen? Så er du måske vores nye kollega i BSO-teamet hos Baker Tilly i Odense.
Din hverdag som lønkonsulent
Som lønkonsulent yder du rådgivning og support inden for løn- og regnskabsopgaver. Dit primære fokus bliver lønadministration for kunder i SMV-segmentet samt assistance med intern løn, hvor du hjælper med alt fra lønkørsler og afstemninger til rådgivning om lønrelaterede spørgsmål.
Vi lægger vægt på tæt og tillidsfuld kundedialog, hvor vi møder vores kunder i øjenhøjde og skaber værdi i deres hverdag.
Hvem er vi?
Du bliver en del af vores BSO-team – et stærkt hold bestående af erfarne regnskabsprofiler og dygtige studentermedhjælpere, som sammen løser opgaver inden for regnskab, bogføring og løn for en bred vifte af kunder. På kontoret i Odense er vi ca. 12 kolleger, men vi samarbejder tæt med de øvrige BSO-medarbejdere på tværs af vores kontorer i København og Sorø. Afdelingen på tværs af kontorerne udgør ca. 30 kolleger.
Hos Baker Tilly er vi i alt 165 medarbejdere, der arbejder med rådgivning inden for revision, skat, BSO og Corporate Finance. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor ledelsen er en aktiv del af dagligdagen.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med lønadministration og kan arbejde selvstændigt
Trives med ansvar for en varieret kundeportefølje
Har kendskab til lønsystemer som DanLøn og DataLøn – og også gerne Lessor
Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at overholde deadlines
Sætter pris på et godt arbejdsmiljø og har lyst til at bidrage til den positive stemning i teamet
Det tilbyder vi dig:
En fleksibel stilling på 25-30 timer/ugen
En hverdag med stor variation og kundekontakt
Fagligt stærke kolleger og et godt socialt miljø
Sparring og udviklingsmuligheder i en organisation med flad struktur
Klar til næste skridt?
Send os din ansøgning og dit CV via linket i stillingsopslaget. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager Ida på tlf. 3073 0658 eller mail ije@bakertilly.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
