K/S - rådgivning og optimering

Baker Tilly ønsker at være den førende rådgiver for K/S’er og kommanditister.

Som medejer af et K/S har du formentlig oplevet, at det der skulle have været en passiv investering i ejendomme, vindmøller eller solanlæg, nu kræver at du tager aktiv stilling til en lang række problemstillinger.

I Baker Tilly ønsker vi at være din og dit K/S’s sparringspartner, for så vidt angår optimering af driften, finansieringen og ikke mindst den skattemæssige behandling.

Rådgivning til kommanditister

I Baker Tilly assisterer vi ca. 700 kommanditister med udarbejdelse af den årlige selvangivelse, herunder udarbejdelse af specifikationer til virksomhedsskatteordningen.

Som kommanditist modtager du hvert år et bilag til selvangivelsen fra administrator indeholdende specifikationer til din personlige selvangivelse. Dette bilag er imidlertid generelt og ikke nødvendigvis optimeret i forhold til din skattemæssige situation. Deltager du i mere end ét K/S, er du endvidere forpligtiget til at opgøre samlede specifikationer til virksomhedsskatteordningen.

Vi kan assistere med at optimere den skattemæssige behandling af dit K/S eksempelvis ved overførelse af privat gæld til virksomhedsskatteordningen.

Rådgivning til Kommanditselskabet (K/S’et)

I Baker Tilly assisterer vi en lang række K/S’er med optimering af skatten i forbindelse med afståelse, eller når der er udfordringer med finansiering, hæftelsesforhold eller fradragsbegrænsning.

Vores kernekompetence er utvivlsomt indenfor regnskab og skat, og især skattedelen er relevant, når et K/S står overfor at skulle ændre i ejerkredsen, sælge et aktiv eller skal ændre på finansieringen.

Vi kan på K/S området konstatere, at SKAT i øjeblikket udviser en aggressiv adfærd med gennemførelse af en række afgørelser, der er modstridende med tidligere praksis og vejledning. Vi holder os opdateret på lovgivning og praksis og bistår gerne med at føre sager mod SKAT.

Baker Tilly som aktiv revisor

I Baker Tilly ønsker vi at være det fortrukne valg for K/S’er. Vi anser et K/S for at være en virksomhed som enhver anden og ønsker at bistå virksomhedens ejere med aktiv sparring omkring de regnskabsmæssige og skattemæssige forhold.

Vi deltager næsten altid i den årlige generalforsamling og agerer altid på kommanditisterne vegne.

Vi er altid parat til et uforpligtende møde om, hvorledes Baker Tilly kan assistere dig og/eller dit K/S.

Hvis du har spørgsmål til dine specifikke forhold, er du velkommen til at kontakte vores specialister i vores K/S team.