Ansøg om rentefrit lån

5 / 5 / 2020

For at styrke virksomhedernes likviditet under Covid-19 pandemien kan små og mellemstore virksomheder søge om et rentefrit lån hos Skattestyrelsen.

Små og mellemstore virksomheder, der afregner moms kvartalsvist eller halvårligt (efter momslovens § 57, stk. 3 og stk. 4), har mulighed for at søge det rentefrie lån. Lånets størrelse svarer til momsindbetalingen i sidste periode af 2019.

Lånemuligheden gælder også for virksomheder, der har afregnet lønsumsafgift efter den såkaldte metode 4 med frist den 15. april - fx tandlæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, vognmænd og taxavognmænd.

Ansøgning om lånet kan ske i en begrænset periode fra 5. maj og frem til 15. juni 2020. Ansøgning om udbetaling af lånet skal ske gennem virk.dk, men behandles af Skattestyrelsen.

Lånet skal tilbagebetales 1. april 2021.

Har du spørgsmål, eller brug for hjælp i forbindelse med ansøgning om det rentefrie lån, så kontakt os via info@bakertilly.dk

Var informationen nyttig?

Ja | Nej

Tak for din feedback