Omdannelse til kommissionær - Transfer Pricing

8 / 10 / 2020

I den netop offentliggjorte Landsskatteretsdom (SKM2020.387) ændrer Landsskatteretten SKATs skøn over værdien af immaterielle aktiver afstået til et udenlandsk koncernselskab. I sagen fandt SKAT, at der var afstået immaterielle aktiver i forbindelse med en ændring status fra licenstager til kommissionær i en koncernaftale indgået med et dansk selskab.

Sagen vedrørte et dansk selskab (H1 DK), der indgik i en koncern, som solgte systemsoftware og applikationssoftware, mainframe-produkter, computing, clouds og andre højt integrerede løsninger. I Danmark varetog det danske selskab direkte (slutbruger) og indirekte salg (forhandler/underdistributør). Derudover var selskabet ansvarlig for installation, uddannelse og andre serviceydelser.

H1 DK havde igennem en årrække udviklet det danske marked gennem markedsføring og opbygget et profitabelt kundegrundlag inden for virksomhedens tre kerne forretningsområder: Licensing Business, Software-as-a-service og professional services.

“Licensing Business” vedrørte primært salg af koncernens softwareprodukter. ”Software-as-a-Service” omhandlede webbaserede IT-management løsninger, som kunne tilgås via internettet. H1 DK have ingen medarbejdere beskæftiget med udvikling af denne software, men betalte i stedet en royalty til det […] moderselskab [land Y2]. ”Professional Services” vedrørte implementeringsydelser, til hvilket formål H1 DK have ansat projektledere og arkitekter.

Med virkning fra 1. oktober 2010 foretog H2-koncernen en omstrukturering, hvorved alle salgsselskaber, herunder H1 DK, blev omdannet til kommissionærer på vegne af et nystiftet selskab H4 i land Y1.

Koncernens omstrukturering blev begrundet i et ønske om en generel personalereduktion, en langsigtet vækststrategi samt opnåelse af stordriftsfordele set under ét.

Før omstruktureringen betalte H1 DK en royalty på x% til H5, hvilket svarede til, at man havde et 50/50 split af systemprofitten. Historisk set havde H1 DK dog realiseret negative resultater i opstartsårene. Efter omstruktureringen blev kommissionsbetalingen aftalt til x% i omkostningsgodtgørelsen + x% af nettofaktureringen. Ændringen medførte markant lavere indtjening for H1 DK.

Det er SKATs opfattelse, at koncernen herved havde flyttet immaterielle aktiver fra H1 til det nystiftede selskab H4 som følge af de ændrede aftalevilkår. Derfor værdiansatte SKAT virksomhedens immaterielle aktiver på baggrund af det forventede fremtidige cash flow, hvor der blev taget udgangspunkt i sidste års driftsresultat (anset for normal indtjening for H1 DK) forud for omstruktureringen med hensyn til hhv. “Licensing Business” og ”Software-as-a-Service” forretningsområderne med fradrag af skat (25%), et forsigtigt skøn over den fremtidige vækst på 2% og en tilbagediskonteringsfaktor på 10%.

Værdiansættelsen af den overdragne forretning blev sammensat på følgende måde:


DKK mio.
Samlet nutidsværdi af forretningen før omstrukturering […]
- Nutidsværdi af kommissionærforretning - […]
- Nutidsværdi af serviceforretningen - […]
- Nutidsværdi af eksisterende kontrakter - […]
- Nutidsværdi af ikke-overdragne aktiver og passiver - […]
Værdien af immaterielle aktiver […]
Tax Amortisation Benefit (”TAB”) + […]
Værdi af immaterielle aktiver vedrørende overdraget forretning […]


Rådgiver nedlagde tre påstande i sin klage til Landsskatteretten:

  1. H1 DK havde ikke afstået immaterielle rettigheder i forbindelse med omstruktureringen i 2010, ligesom det blev bestridt, at H1 DK var berettiget til kompensation i forbindelse med opsigelsen af distributionsaftalen
  2. Subsidiært blev der nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til et af Landsskatteretten fa fastsat beløb
  3. Mere subsidiært blev der nedlagt påstand om, at sagen skulle hjemvises til SKAT til fornyet behandling

I forhold til punkt 2 blev det af repræsentanten tilføjet, at SKAT havde lagt Gordons vækstmodel til grund for værdiansættelsen, og at denne forudsatte et fast stigende cash flow i al evighed samt, at det underliggende aktiv havde en ubegrænset levetid. Det bemærkedes endvidere, at dersom det underliggende aktiv havde en begrænset levetid, skulle der tages højde herfor i budgetperioden eller terminalværdien. Om immaterielle aktivers levetid fremhævedes det ”(…) Ifølge TPG 2.6.4.4. skal immaterielle aktivers levetid bestemmes ud fra alle relevante faktiske forhold. Immaterielle aktivers levetid kan påvirkes af omfanget af teknologiske forandringer i branchen og andre faktorer, som har indflydelse på det relevante økonomiske miljø. Derudover kan juridiske forhold også have indflydelse på de immaterielle aktivers levetid, fx udløb af patentrettigheder eller kontraktlige forhold i øvrigt.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærkede Landsskatteretten, at en uafhængig distributør med højt fremtidigt profitpotentiale i forbindelse med en omstrukturering ikke ville være indstillet på at afgive dette potentiale til fordel for en stabil og lavere indtjening uden at modtage en kompensation herfor, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2017, pkt. 9.45-9.47.

To medlemmer af Landsskatteretten fandt, at SKAT havde bevist, at der ved omstruktureringen og selskabets omdannelse til kommissionær var overdraget værdifulde immaterielle aktiver, der skulle prisfastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og afskrivningslovens § 40, stk. 6. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at aktiverne skulle værdiansættes med udgangspunkt i SKATs værdiansættelse, men at værdiansættelsen skulle nedsættes i forhold til den forventede levetid for de pågældende aktiver, der af Landsskatteretten blev vurderet til 10 år ud fra en konkret vurdering af længden af selskabets kunderelationer.

Et medlem mente i stedet, at sagen skulle hjemvises til SKAT til fornyet beregning af værdien af de overdragne immaterielle aktiver, herunder goodwillen.

Baker Tillys kommentarer

Baker Tilly mener, at afgørelsen er et skoleeksempel på, hvordan ændringer af kontraktforhold kan udløse exitbeskatning, idet sådanne ændringer, set fra et transfer pricing-perspektiv, ofte medfører, at immaterielle aktiver anses for afstået.

I nærværende sag opgjorde SKAT værdien af de immaterielle aktiver ved hjælp af DCF-metoden efter helt sædvanlig praksis. Alligevel fandt Landsskatteretten, at SKATs metodik skulle justeres, idet man efter en konkret vurdering havde fundet, at de immaterielle aktiver kun havde en levetid på 10 år.

Dermed fjernede Landsskatteretten terminalværdien, som ofte var på 40 til 60% af den samlede værdi. Landsskatteretten gav ikke nærmere begrundelse for, hvordan man var kommet frem til netop 10 års levetid.

Vi er p.t. ikke bekendt med, at Skattestyrelsen skulle have appelleret afgørelsen. Det er dog Baker Tillys forventning, at Landsskatterettens afgørelse vil blive appelleret, især fordi Landsskatterettens begrundelse og skøn over værdien af de immaterielle aktiver synes at være i modstrid med sædvanlige værdiansættelsesprincipper og SKATs praksis i en række andre sager.

Dersom afgørelsen ikke appelleres, vil det efter vores vurdering være udtryk for en praksisændring, idet SKAT tidligere har haft for vane at fastsatte værdien af kundekontakter og tilhørende goodwill med afsæt i DCF-metoden og anvendelse af en terminalperiode (værdi).

Kontakt

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål:

Michael B. Villinger, Transfer Pricing Senior Manager
mbv@bakertilly.dk І M +45 8188 8108

Information in English here

Var informationen nyttig?

Ja | Nej

Tak for din feedback