Går du med en drøm om at blive selvstændig?

9 / 4 / 2018

Baker Tilly søger for kunde, én person der går med drømmen om at blive selvstændig. Virksomheden er en veldrevet maskinfabrik på Fyn med 10 ansatte. Der søges ikke en direktør, men én der har potentialet til at blive det.

Du får med det samme op til 50% ejerskab i virksomheden, mod et mindre kapitalindskud, da løsningen både skal være attraktiv og seriøs for begge parter. Nuværende ejer er under 50 år og har et ønske om at få frigjort tid til andre projekter, da arbejdsdagen i dag deles mellem maskinfabrikken og øvrige eksterne projekter.

Måske er du faglært smed, maskinarbejder eller har en anden baggrund suppleret med en teknisk overbygning som maskintekniker eller tilsvarende.

Du kan begå dig på gulvet blandt kollegaerne, tale med kunderne, har teknisk flair og er god til at finde løsninger.

Jobbet indebærer, at du sammen med den nuværende ejer bliver sat grundigt ind i de forskellige forretningsmæssige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at du både kan lide at arbejde operationelt såvel som strategisk. Eftersom du på sigt får det fulde ansvar for virksomheden, er det essentielt, at du kan drive virksomheden ud fra et godt købmandsskab.

Ligeledes er det vigtigt, at du kan se dig selv i processen over tid. Du får naturligvis god sparring med den nuværende ejer og mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt.

Maskinfabrikken har eksisteret i 40 år og har i dag en lang række kunder, der fortsat skal serviceres på absolut bedste vis. Virksomheden har en smede- og maskinafdeling samt udkørende service. Endvidere har virksomheden en mindre egenproduktion.

Du får her en helt unik og seriøs mulighed for at komme i gang med din drøm om at blive selvstændig i en traditionel maskinfabrik med potentiale til at udvikle sig til meget mere.


Var informationen nyttig?

Ja | Nej

Tak for din feedback