Baker Tilly styrker forretningen efter opkøbet af Dansk Retail Services

8 / 5 / 2018

Baker Tilly har pr. 1. maj 2018 overtaget Dansk Retail Services for at styrke procesorienterede systemløsninger til økonomistyring for ejerledede virksomheder. I forbindelse med opkøbet indtræder ejeren af Dansk Retail Services, Jørgen Callesen som partner i Baker Tilly og samtidig som leder for Baker Tilly Erhvervsservice.

Dansk Retail Services er specialiseret i økonomistyring, regnskabsservice og lønadministration for SMV segmentet. Virksomheden har 15 medarbejdere, herunder egne systemudviklere, som sikrer, at de mest effektive løsninger bliver implementeret og serviceret. Dansk Retail Services har blandt andet udviklet eget back-office-program, der benyttes af Shells service stationer, men programmet anvendes også i andre typer af detailvirksomheder. Dette har siden 2005, hvor virksomheden blev etableret, sikret skræddersyet økonomistyring til kunderne.

Jørgen Callesen, ny partner i Baker Tilly udtaler:

"Virksomhedens succes skyldes ikke mindst, at Dansk Retail Services er med til at højne effektivitetsniveauet hos vores kunder. Virksomhedens tre kerneydelser; systemudvikling, support, regnskabsservice og lønadministration, arbejder integreret sammen. Opkøbet giver Dansk Retail Services yderligere finansiel styrke til at fortsætte udviklingen af systemløsninger".

Morten Schwensen, partner i Baker Tilly udtaler:

"Opkøbet af Dansk Retail Services sker som et led i Baker Tillys strategi for digitalisering af innovative løsninger indenfor erhvervsservice. Dansk Retail Services har udviklet gennemtestede digitaliserede løsninger, som effektiviserer økonomistyringen for kunder i SMV segmentet. Dansk Retail Services vil medvirke til at styrke vores kunderelationer, og samtidig effektivisere vores erhvervsserviceydelser til nuværende og fremtidige kunder".

Efter opkøbet vil Baker Tilly i alt beskæftige 115 medarbejdere.

Var informationen nyttig?

Ja | Nej

Tak for din feedback