Apotekervæsnet er kendetegnet ved at være omfattet af særlovgivning, hvor skatte- og afgiftslove ligeledes har stor betydning. Det er derfor vigtigt, at din revisor har et indgående kendskab hertil for at kunne rådgive dig korrekt.

Hos Baker Tilly har vi flere specialister inden for denne sektor, og vi er løbende i dialog med nogle af de centrale organer; Danmarks apotekerforening, Pharma Danmark, Farmakonomforeningen samt de to grossister Nomeco og TMJ. Vi lægger desuden stor vægt på en nær relation og mødes derfor jævnligt med den enkelte apoteker. Vi assisterer fra start til slut – således forstået, at vores samarbejde indledes med budgetlægning allerede inden du søger apotek, vi rådgiver ved overtagelsen og hjælper med at finde den fornødne finansiering. Vi er med på sidelinjen hele vejen, og vores samarbejde afsluttes først, når du går på pension og ikke længere har brug for vores assistance. Vi er således stolte af at kunne fremhæve vores samarbejde med flere apotekere, som nu har varet i mere end 20 år.