Landsskatteretten har netop tilsidesat skattemyndighedernes formelle krav om, at der altid skal skaffes en bestemt form for dokumentation for social sikring i andre lande – hvilket kan have stor skattemæssig betydning for danske skatteydere.
Det ændrer dog ikke på, at danske arbejdsgivere fortsat altid bør skaffe dokumentation for dansk social sikring, når de sender deres medarbejdere på udlandsrejser.
Danske skatteydere, der vedvarende arbejder i et andet EU/EØS-land end Danmark, vil efter EU-reglerne normalt være omfattet af det andet lands regler om social sikring. I stedet for at betale danske bidrag til ATP osv. betaler arbejdsgiverne i stedet de (ofte højere) bidrag til udenlandske myndigheder.
Dette kan i en skattemæssig sammenhæng have betydning for både adgangen til fradrag på selvangivelsen, men også væsentlig betydning for den samlede skat, hvis man arbejder i Norge, Sverige eller Tyskland.
Skattestyrelsen har imidlertid de seneste år anlagt det synspunkt, at man kun ville anerkende udenlandsk social sikring, hvis medarbejderne kunne fremlægge en såkaldt blanket A1 fra de udenlandske myndigheder - også selv om der normalt slet ikke skal udstedes sådan en, når man ikke er udsendt fra sin arbejdsgiver til et andet land.
Skattestyrelsens krav – der ikke er understøttet af nogen lovgivning, men tværtimod sandsynligvis er direkte i strid med EU-retten – har voldt mange skatteydere problemer, fordi det er vanskeligt at skaffe A1’ere bagud i tid, og fordi kravet ikke anerkendes af andre landes myndigheder.
Landsskatteretten har dog i en ny afgørelse tilkendegivet, at Skattestyrelsen ikke kan stille det som et formelt krav, at der foreligger lige præcis en blanket A1, hvis blot sagens øvrige forhold (f.eks. lønsedler med angivelse af fradrag for social sikring mv.) med tilstrækkelig sikkerhed tilsiger, at der er betalt de fornødne, udenlandske bidrag.
Fremadrettet kan Skattestyrelsen derfor ikke opretholde dette formelle krav uden en særlig begrundelse, f.eks. at der af andre årsager er tvivl om socialsikringsstatus.
Dette ændrer dog ikke ved, at danske virksomheder, der udsender deres medarbejdere til at arbejde i andre lande inden for EU/EØS, stadig altid bør sørge for, at der i forvejen er indhentet en blanket A1 som dokumentation for dansk socialsikring. Dette gælder også for helt korte forretningsrejser. I modsat fald risikerer man nemlig også at skulle betale de høje udenlandske bidrag – og i en række lande endda også ganske høje bøder for bare ikke at have papirerne på plads.