Aktionærlån: Hvornår udløser fejlekspeditioner ikke beskatning?

Som virksomhedsejer kan du risikere, at der utilsigtet sker en udbetaling fra dit selskab til dig som hovedaktionær. Skattereglerne har hidtil været meget restriktive og ofte medført beskatning efter aktionærlånsreglerne i Ligningslovens § 16 E. Skatterådet har dog i to nye afgørelser nu udvidet rammerne for, hvornår en fejlekspedition ikke automatisk betyder beskatning som ulovligt aktionærlån.

Fejlekspeditioner der ikke udløser beskatning

1. Udbetaling af udbytte uden indeholdelse af udbytteskat
   Et selskab vedtog et udbytte på 15.000.000 kr., men ved udbetalingen blev det fulde beløb overført til aktionæren uden indeholdelse af udbytteskat. Fejlen blev opdaget samme dag, men pga. weekendlukning i banken blev de 4.050.000 kr., der skulle have været indeholdt i skat, først returneret tre dage senere. Skatterådet vurderede, at der var tale om en klar fejlekspedition, som hurtigt blev rettet, og derfor skulle der ikke ske beskatning efter § 16 E. Se afgørelsen her
    

2. Overskudslikviditet indsat på forkert konto
   Et selskab aftalte med banken at placere overskudslikviditet på en højrente-konto. Ved en fejl blev kontoen oprettet i hovedaktionærens navn i stedet for selskabets. Fejlen blev først opdaget efter flere måneder, men blev straks rettet ved opdagelsen. Skatterådet vurderede, at det tydeligt fremgik af bankens referat, at midlerne skulle have været placeret på selskabets konto. Fejlen skyldtes banken og blev rettet straks efter opdagelsen, hvorfor der ikke var tale om beskatning efter reglerne om aktionærlån eller maskerede udlodninger. Se afgørelsen her

Læringspunkter for virksomhedsejere

Disse afgørelser viser, at der kan være situationer, hvor en hurtig reaktion kan forhindre en skattemæssig konsekvens. Dog er anvendelsesområdet meget snævert:

• Fejlen skal være en ren ekspeditionsfejl – ikke en reel overførsel af midler til privat brug.

• Dokumentation er afgørende – der skal foreligge tydelige beviser for, at der er tale om en fejlekspedition.

• Tiden spiller en rolle – fejl skal opdages med det samme og som udgangspunkt rettes senest næste bankdag, mens fejl begået af tredjemand kan have lidt længere opdagelses- og reaktionstid.

Vær opmærksom på de skattemæssige konsekvenser

Selvom selskabslovens § 210 er ophævet, og der ikke længere er krav om øjeblikkelig tilbagebetaling af kapitalejerlån, er der stadig skattemæssige faldgruber. Hvis en tilbagebetaling sker med det samme, men skattemyndighederne alligevel ikke mener, at ovenstående praksis kan bruges, spænder det ben for en efterfølgende ”reparation” af situationen – og man risikerer i så fald dobbeltbeskatning. Derfor er det vigtigt at overveje de skattemæssige konsekvenser nøje, inden der træffes en beslutning.

Kontakt os

Har du brug for rådgivning om aktionærlån og beskatning? Vores eksperter i Baker Tilly står klar til at hjælpe dig med at navigere i de komplekse regler og finde den bedste løsning for din virksomhed.